fredag den 6. juli 2007

CYKELDEMO 2008 KÆMPER FOR:


Billigere og bedre kollektiv trafik
- Et attraktivt alternativ til bilen

Reducer CO2 udslippet
Sats på vedvarende energi - ikke atomkraft

Ny international miljøaftale
- USA skal tage sin del af ansvaret

Nu er der cykeldemo igen :) Miljø-kampen er langt fra vundet. Derfor opfordrer vi alle, der vil en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, til at gribe cyklen, for at gøre medborgere, såvel som politikere opmærksomme på, at den globale opvarmning er et truende problem, der skal bekæmpes med politiske initiativer, så vi kan få en bæredygtig verden.

Indtil videre har vi fastlagt datoen, som bliver den 6. september '08, og modsat sidste år, ender cykeldemoen i år på Axeltorv. Så har vi også fastlagt parolerne, som er de samme som sidste år, eftersom de stadig er meget relevante (se ovenfor). Derudover er vi nu rigtig begyndt på den praktiske organisering af cykeldemoen, samt selvfølgelig at finde flere der vil være med til at gøre cykeldemoen 2008 til noget rigtig stort.

Vores næste møde bliver afholdt i Kildegaardens lokale 2 kl. 16.00 i Roskilde, hvor du er meget velkommen til at møde op og deltage i den videre udformning af demonstrationen, hvis du har lyst til det.

Hvis du, eller din organisation har lyst til at støtte projektet, enten økonomisk eller praktisk, så er det meget velkomment. Der er nemlig en hel masse ting der skal finansieres, organiseres og udføres i praksis, for at cykeldemoen løber ordentligt af stablen.
Du/I skal bare skrive en mail til cykeldemo@forum.dk, så vil vi med glæde modtage jeres støtte.

Vi glæder os til at se dig og din nabo til cykeldemo 2008 :)
Mange Hilsner Initiativet Bæredygtighed NU!



4 kommentarer:

Noëlle sagde ...

Her er et link til Fair Trade festival, hvor I kan gøre reklamme for jeres fine initiativ:o) http://ms.dk/sw75472.asp?trackingid=1747&newsletterid=111

Allan Nielsen sagde ...

OBS Cykeldemoen er ikke søndag men LØRDAG d.22september2007.

Husk at deltage!!!!

Allan fra Holbæk

haj sagde ...

Ih! :) det er totalt dumt at det er den 22., der skal jeg jo cykle til min søsters fødselsdag i Næstved.

Fed idé ellers, keep up the good work :)

Thomas Poulsen sagde ...

Vedvarende energi kan ikke (i overskuelig fremtid) i nogen væsentlig grad erstatte kul, olie og gas - dertil er forekomsten for ujævn, energilagringsmulighederne for dårlige og "energifangerne" (altså vindmøller, solceller, bølgedrager osv.) for dyre.

Skal vi have nedbragt CO2-udslippet, må vi mindst supplere disse energiformer med et rent og næsten CO2-frit alternativ til kul, olie og gas. I dag er det *eneste* alternativ atomkraft.

I vil reducere CO2. Det ser ud som om I samtidig gerne vil undvære atomkraft. Disse to ting er direkte modstridende. Hvis eksisterende atomkraft nedlægges i dag eller om 10 år, er det eneste, der kan erstatte effekten, kul, olie eller gas! Ude i fremtiden kommer der flere - senest når fusionsenergien kan udnyttes, for da burde alle energiproblemer være løst.

Jeg er klar over, at det er en udbredt opfattelse, at atomkraften er farlig, men det er den reelt set ikke. Det er virkelig en fatal misforståelse, I er eksponenter for.

Thomas P. fra Søborg